
Politik for bæredygtighed
Vores bæredygtighedspolitik er vigtig for os, fordi den skaber retning og fælles forståelse internt, styrker vores position eksternt, underbygger vores strategiske udvikling og opfylder de eksterne forventninger og krav. Politikken understøtter vores kultur med fokus på ansvarlighed, trivsel og innovation – og viser samtidig vores kunder og samarbejdspartnere, at vi tager ansvar og er en tryg virksomhed, at handle med.
Formål
- At fastlægge vores principper og prioriteringer inden for miljø, sociale forhold og ansvarlig forretningspraksis.
- At guide medarbejdere og ledelse i bæredygtige beslutninger i det daglige arbejde.
- At kommunikere åbent og ærligt til kunder og samarbejdspartnere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed.
- At danne grundlag for mål, opfølgning og løbende forbedringer på ESG-området
Afsæt
AVS Danmarks bæredygtighedspolitik tager afsæt i vores værdier om ansvarlighed, faglighed og samarbejde. Vi tror på, at tekniske løsninger kan være en drivkraft for en mere bæredygtig industri – når de anvendes klogt og målrettet. Politikken er udarbejdet med afsæt i:
- FN’s 17 verdensmål, særligt mål 3, 9 og 12
- Lovgivning og forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder
- Vores egen ambition om at skabe værdi for både mennesker, miljø og forretning

Vores tilgang til bæredygtighed
Vi er en førende leverandør af tekniske løsninger, der forbedrer produktiviteten og sikkerheden i dansk industri. Vi specialiserer os i løsninger indenfor miljøteknologi og automatisering, der forbedrer både miljøet og arbejdsmiljøet. Vores kunder er produktionsvirksomheder og maskinbyggere og salget af vores løsninger sker via web, mail og telefon.
For os er bæredygtighed en integreret del af ansvarlig forretningsførelse. Det handler både om miljømæssig omtanke og social ansvarlighed – internt såvel som eksternt. Vi arbejder målrettet med at minimere vores miljøpåvirkning gennem bevidste valg i emballage, transport og produktportefølje. Samtidig prioriterer vi trivsel og arbejdsglæde for vores medarbejdere og handler med respekt for menneskerettigheder og god forretningsetik.
Vores bæredygtighedsindsats
Vores bæredygtighedsindsats sigter mod at skabe værdi for både kunder, samfund og miljø. Vores overordnede mål er:
1. miljø og klima
Vi tilbyder løsninger, der bidrager til automatisering og reduktion af CO₂-udledning hos vores kunder.
Internt kigger vi løbende på vores eget klimaaftryk gennem vores el-, varme-, og vandforbrug, grøn transport, reduceret emballageforbrug og digitale arbejdsgange.
2. medarbejdertrivsel
Vi har et stærkt fokus på trivsel og arbejdsglæde. Det gælder både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, fleksible arbejdsforhold og løbende kompetenceudvikling.
Vi samarbejder desuden med lokale aktører og tilbyder plads til praktikanter og studerende.
3. menneskerettigheder
Vi respekterer og beskytter grundlæggende menneskerettigheder. Vi samarbejder kun med leverandører, der forpligter sig til ansvarlige arbejdsforhold, og vi handler ikke med aktører, der medvirker til tvangsarbejde, børnearbejde eller diskrimination.
4. god forretningsskik
Vi tolererer ikke nogen form for korruption, bestikkelse eller interessekonflikter – hverken i vores egen forretning eller blandt samarbejdspartnere. Alle medarbejdere er bekendt med virksomhedens etiske retningslinjer.
Download vores bæredygtighedspolitik
AVS Danmark arbejder i en industri, hvor tekniske løsninger påvirker både miljø og mennesker. Med stigende krav fra kunder, myndigheder og samfundet er der behov for en tydelig og troværdig tilgang til bæredygtighed. Vi ønsker samtidig at tage ansvar for vores aftryk og aktivt bidrage til den grønne omstilling i dansk industri.

BRUG FOR HJÆLP?
Vi hedder Kjeld, Ole og Niels og vi sidder klar til at hjælpe uanset hvilken løsning, du har behov for.
Ønsker du besøg eller vil du holde mødet digitalt?
Uanset dit valg, taler vi gerne om automatik med dig. Udfyld nedenstående.